VEJEN TIL

frihed fra afhængighed

Misbrug af stoffer og alkohol destabiliserer samfundet i uhyggelig grad og har følgevirkninger, der rækker langt videre end til den enkelte, der er fanget i afhængighed. Den ulovlige handel med narkotika vurderes til at være på mere end 2.500 milliarder kr. årligt. Det er mere end bruttonationalproduktet i 88 procent af verdens lande.

Hundreder af millioner af mennesker er afhængige af ulovlige stoffer, og mange dør alt for tidligt. Ifølge World Drug-rapport for 2014 fra FN’s Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse er antallet af brugere af ulovlige stoffer mellem 162 millioner og 324 millioner – 3,5 til 7 procent af alle personer mellem 15 og 64 år.

USA fører i statistikken over narko-relaterede dødsfald med 142 personer pr. million – tre gange den globale rate.

Det svarer til 40.000 dødsfald årligt og overstiger antallet trafikdræbte i USA. I de første ti år af dette århundrede er antallet af narkorelaterede dødsfald mere end fordoblet blandt teenagere og unge og mere end 3-doblet blandt de 50-69-årige.

Brug af opiater uden recept er steget næsten 200 procent i USA siden 2008.

Afhængighed rammer ikke kun den typiske ”stofmisbruger” og begrænser sig heller ikke til traditionelle gade-stoffer.

Hver statistik og hvert tilfælde repræsenterer en menneskelig tragedie, et mistet arbejde, en droppet karriere, en formøblet formue, en svækket eller ødelagt person eller en opløst familie. Stofmisbrug er en krise, der skal konfronteres og løses af den enkelte og i familier, lokalsamfund og i samfundet som sådan.

Den nu i store træk desavouerede ”krig mod stoffer”-politik i USA tabte slaget ved at angribe sælgerne af ulovlige stoffer i stedet for at reducere efterspørgslen af stoffer. Dette kunne gøres ved at reducere misbrug og afhængighed gennem effektiv oplysning om stoffer og forebyggelse såvel som gennem effektiv og varig afvænning.

Hver statistik og hvert tilfælde repræsenterer en menneskelig tragedie, et mistet arbejde, en droppet karriere, en formøblet formue, en svækket eller ødelagt person eller en opløst familie.

Dette er målet for Narconons rehabiliterings- og uddannelsesprogrammer. Narconon, der er et verdensomspændende netværk af rehabiliteringscentre og specialister i oplysning om stoffer, tilbyder effektive løsninger til enkeltpersoner, familier og lokalsamfund, som søger en mulighed for at komme ud af afhængigheden.